Privatlivspolitik
Privatlivspolitik for behandling af website-brugere, gæste-, kunde- og leverandøroplysninger
Radisson Blu Limfjord Hotel, Aalborg
CVR nr. 85450514
1. Dataansvarlig
Radisson Blu Limfjord Hotel er dataansvarlig.
Ved Stranden 14-16
9000 Aalborg
reservations.limfjord@radissonblu.com
Radisson Blu Limfjord Hotel håndterer alle personlige oplysninger i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning. Radisson Blu Limfjord Hotel indgår aftale med gæster, kunder og leverandører om levering – køb og salg – af forskellige serviceydelser og produkter.
Når en gæst/kunde bestiller og køber én eller flere af Radisson Blu Limfjord Hotels serviceydelser, og som led heri afgiver sine personoplysninger til Radisson Blu Limfjord Hotel, giver denne samtidig sit samtykke til, at gæstens/kundens/leverandørens personoplysninger kan behandles af Radisson Blu Limfjord Hotel. Gæstens/kundens/leverandørens personoplysninger gemmes i hotellets gæstehåndteringssystem (EMMA) i 2 år – såfremt gæsten/kunden/leverandøren har givet samtykke til dette. Ellers gemmes bookingen/bestillingen, men persondata anonymiseres.
Det samme gør sig gældende for de eventuelle personoplysninger, som leverandører til Radisson Blu Limfjord Hotel afgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud eller indgåelse af aftaler med Radisson Blu Limfjord Hotel.
2. Radisson Blu Limfjord Hotels indsamling af personoplysninger
Personoplysninger indsamles af Radisson Blu Limfjord Hotel på følgende vis:
Når en gæst/kunde – eller en repræsentant for denne – vælger at indhente tilbud på og/eller købe en af Radisson Blu Limfjord Hotels serviceydelser/produkter, eller når en leverandør afgiver tilbud eller sælger produkter eller serviceydelser til Radisson Blu Limfjord Hotel.
– Fra B2B-markedet.
– Gennem browser-cookies og web beacons.
– I forbindelse med brug af Radisson Blu Limfjord Hotels digitale ydelser.
– Fra sociale medier, reklame- og analyseudbydere samt offentlige registre.
– Via video- og tv-overvågning.
– Når leverandører indgår aftaler med Radisson Blu Limfjord Hotel eller afgiver tilbud til Radisson Blu Limfjord Hotel.
Videoovervågning, der er opsat ved vores ind-/udgange, ved kassebetjening samt ved særligt værdifuldt inventar, sker som led i kriminalitetsforebyggelse og fungerer derudover som et tryghedsskabende tiltag for medarbejdere og gæster.
Indsamling og behandling af personoplysninger, jf. ovenstående, vil altid ske i henhold til gældende persondatalovgivning.
3. Oplysninger som Radisson Blu Limfjord Hotel indsamler
Radisson Blu Limfjord Hotel indsamler følgende personoplysninger:
– Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato samt andre almindelige ikke-personfølsomme oplysninger.
– Betalingskortoplysninger – typisk som garanti for en reservation og til betaling af ophold.
– Demografiske oplysninger.
– Købshistorik, herunder også brugen af Radisson Blu Limfjord Hotels digitale serviceydelser.
– Brugen af Radisson Rewards-programmet.
– Oplysninger fra kundeundersøgelser.
– Oplysninger fra eventuelle afholdte konkurrencer.
– Oplysninger fra Radisson Blu Limfjord Hotels sociale medier og andre digitale platforme.
– Browserinformationer.
– Oplysninger om gæstens/kundens virksomhed og relevante kontaktpersoner.
– Oplysninger om leverandørers virksomhed samt oplysninger om relevante kontaktpersoner og nøglepersoner.
En gæst/kunde/leverandør kan frivilligt og efter eget valg give Radisson Blu Limfjord Hotel yderligere personoplysninger, som denne mener kan have betydning for hotellets betjening/servicering, eller som den pågældende mener bør gives af sikkerhedsmæssige hensyn.
Dette kan f.eks. være oplysninger om:
– Handicap
– Allergi
– Særlige fødevarepræferencer
– Andre helbreds- eller medicinoplysninger
Hvis en gæst/kunde/leverandør frivilligt og efter eget valg vælger at afgive sådanne oplysninger, opfatter Radisson Blu Limfjord Hotel dette som et samtykke til at kunne registrere og gemme disse følsomme oplysninger om den pågældende.
Udover de oplysninger, som Radisson Blu Limfjord Hotel modtager direkte fra gæster/kunder/leverandører, vil hotellet i nogle tilfælde indhente eller behandle yderligere oplysninger modtaget fra tredjeparter, f.eks. et rejsebureau, en anden formidler eller en ansat i den virksomhed, hvor den registrerede er ansat.
Hvor dette er tilfældet, er den pågældende tredjepart pligtig til at informere de pågældende gæster/kunder/leverandører om Radisson Blu Limfjord Hotels vilkår og betingelser samt hotellets persondatapolitik. Det er også den pågældende tredjeparts ansvar at sikre, at der er det fornødne juridiske grundlag til indsamling og behandling af de pågældende oplysninger, herunder at indhente eventuelt nødvendigt samtykke til behandling af følsomme oplysninger.
4. Betaling med betalingskort
Radisson Blu Limfjord Hotel anvender godkendte og sikre betalingsløsninger til håndtering af betalings- og kreditkorttransaktioner. Vi accepterer alle gængse betalingskort.
Ved bestillinger og bookinger gemmer Radisson Blu Limfjord Hotel de oplysninger, som gæsten/kunden/leverandøren har afgivet, i indtil 2 år, hvorefter oplysningerne slettes.
Udover håndtering af bestillingen bruges de afgivne oplysninger alene, hvis en gæst/kunde/leverandør f.eks. henvender sig med spørgsmål, eller hvis der er fejl i bestillingen.
5. Hvad er formålet med indsamlingen og behandlingen?
Radisson Blu Limfjord Hotel indsamler alene personoplysninger, som er nødvendige for at opfylde de aftaler, der indgås med gæster/kunder/leverandører om levering af serviceydelser, f.eks. en overnatning eller køb/salg af produkter eller ydelser. Det er den enkelte aftales indhold og serviceydelsens karakter, som er bestemmende for, hvilke personoplysninger Radisson Blu Limfjord Hotel indsamler og behandler.
Formålet med indsamling og behandling af personoplysninger vil primært være:
– Behandling af gæsters/kunders booking og køb af Radisson Blu Limfjord Hotels serviceydelser.
– Behandling af leverandørers tilbud om samt salg af produkter og ydelser.
– Kontakt til gæsten/kunden før, under eller efter dennes ophold.
– Opfyldelse af gæstens/kundens anmodning om tilbud på eller køb af serviceydelser.
– Forbedring og udvikling af Radisson Blu Limfjord Hotels serviceydelser.
– Tilpasning af Radisson Blu Limfjord Hotels markedsføring og øvrige kommunikation.
– Analyse af gæsters/kunders/leverandørers brugeradfærd og markedsføring overfor disse.
– Tilpasning af samarbejdspartneres kommunikation og markedsføring til gæster/kunder/leverandører.
– Administration af gæsters/kunders/leverandørers relation til Radisson Blu Limfjord Hotel, herunder eventuel deltagelse i Radisson Rewards-programmet.
– Opfyldelse af lovkrav, f.eks. krav om at registrere overnattende gæster efter udlændingelovgivningen og pasbekendtgørelsen.
6. Hjemmel – det juridiske grundlag – for behandlingen
Radisson Blu Limfjord Hotel vil oftest behandle personoplysninger, fordi det er nødvendigt for at opfylde en aftale med en gæst/kunde eller leverandør. Det kan for eksempel være i forbindelse med hotelophold, mødeafvikling og/eller håndtering og opfyldelse af samarbejds- og leverandøraftaler.
Yderligere vil Radisson Blu Limfjord Hotel behandle personoplysninger i forbindelse med booking forud for en overnatning, afvikling af møder, selskaber, konferencer mv. samt forud for indgåelse af leverandøraftaler.
I nogle tilfælde vil behandlingen af personoplysninger finde sted som led i, at Radisson Blu Limfjord Hotel forfølger en legitim/saglig interesse, som går forud for den registreredes interesser. En sådan legitim interesse kan eksempelvis være udarbejdelse af statistik, kundeundersøgelser, markedsføring og analyse af generel gæste/kundeadfærd med henblik på generelt at forbedre oplevelsen og kvaliteten af hotellets serviceydelser og produkter.
Hvis en gæst/kunde i forbindelse med opholdet oplyser særlige personlige præferencer eller hensyn, herunder f.eks. helbredsmæssige oplysninger, handicap, religiøs overbevisning eller lignende, anvender Radisson Blu Limfjord Hotel alene oplysningerne til at sikre, at der tages hensyn til gæstens/kundens personlige præferencer og helbred.
I nogle situationer modtager Radisson Blu Limfjord Hotel personoplysninger fra tredjepart, f.eks. et rejsebureau, en agent eller lignende, bl.a. i forbindelse med gruppebookinger. Når dette sker, er den pågældende tredjepart pålagt at orientere de pågældende gæster/kunder/leverandører om Radisson Blu Limfjord Hotels vilkår og betingelser samt indholdet af denne persondatapolitik.
Radisson Blu Limfjord Hotel er efter lov forpligtet til at registrere forskellige oplysninger om overnattende gæster. Disse oplysninger skal gemmes i mindst ét år og højst to år.
7. Den registreredes rettigheder
Efter reglerne i persondataforordningen har de registrerede (kunder/gæster/leverandører) følgende rettigheder:
– Indsigt: En registreret har til enhver tid ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger Radisson Blu Limfjord Hotel behandler om den registrerede.
– Berigtigelse: En registreret har til enhver tid ret til at få berigtiget og opdateret de personoplysninger, som Radisson Blu Limfjord Hotel har om den registrerede.
– Sletning: En registreret har til enhver tid ret til at få slettet de personoplysninger, som Radisson Blu Limfjord Hotel har om den registrerede. Hvis en registreret anmoder om sletning, slettes alle de oplysninger, som hotellet ikke efter lovgivning er forpligtet til at gemme. En sletning kan i nogle tilfælde betyde, at Radisson Blu Limfjord Hotel ikke kan opfylde evt. indgåede aftaler eller levere visse serviceydelser.
– Tilbagetrækning af samtykke: Hvis oplysninger er givet på baggrund af samtykke, har den registrerede til enhver tid ret til at trække dette tilbage. Dette gælder ikke for oplysninger, som Radisson Blu Limfjord Hotel er lovmæssigt forpligtet til at gemme.
Muligheden for at anmode om sletning mv. kan dog være begrænset af hensyn til beskyttelsen af andre personers privatliv, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder samt af hensyn til muligheden for at håndhæve potentielle retskrav.
Den registrerede kan til enhver tid skriftligt bede Radisson Blu Limfjord Hotel om at få en oversigt over og en kopi af de personoplysninger, som hotellet er i besiddelse af. En skriftlig anmodning herom skal underskrives af den registrerede og indeholde dennes navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Den registrerede kan også kontakte Radisson Blu Limfjord Hotel, hvis den registrerede mener, at dennes persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller i strid med andre retlige forpligtelser.
Skriftlig anmodning sendes til Radisson Blu Limfjord Hotel – se kontaktoplysninger under pkt. 1.
Radisson Blu Limfjord Hotel vil så vidt muligt inden for 1 måned efter modtagelsen af den registreredes skriftlige anmodning sende svar til den registreredes postadresse.
Radisson Blu Limfjord Hotel tager forbehold for at afvise anmodninger, som har karakter af chikanøs gentagelse, som kræver uforholdsmæssige tekniske foranstaltninger, som påvirker beskyttelsen af andre registreredes personoplysninger, eller i andre situationer, hvor det vil være uforholdsmæssigt ressourcekrævende eller meget kompliceret at imødekomme anmodningen.
8. Sikkerhed og deling af personoplysninger
Radisson Blu Limfjord Hotel beskytter den registreredes personoplysninger og har fastlagt retningslinjer, der sikrer mod uautoriseret offentliggørelse og mod, at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.
Kun de medarbejdere hos Radisson Blu Limfjord Hotel, der i kraft af deres jobfunktion har behov for de registreredes personoplysninger, har adgang hertil. Radisson Blu Limfjord Hotel kontrollerer løbende, at der ikke sker uautoriseret adgang til de registreredes personoplysninger.
Radisson Blu Limfjord Hotel tager løbende backup af de registrerede personoplysninger. I tilfælde af et sikkerhedsbrud, hvor der er høj risiko for misbrug af de registreredes personoplysninger, herunder f.eks. identitetstyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden form for misbrug, vil Radisson Blu Limfjord Hotel underrette de registrerede om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.
Radisson Blu Limfjord Hotels sikkerhedsprocedurer bliver løbende revurderet og opdateret i forhold til den teknologiske udvikling.
Radisson Blu Limfjord Hotel benytter sig af en række eksterne leverandører af IT-services, IT-systemer, betalingsløsninger mv. Radisson Blu Limfjord Hotel indgår løbende databehandleraftaler med alle leverandører, hvorved det også i forhold til eksterne databehandlere sikres, at disse fastholder et fornødent og højt beskyttelsesniveau for så vidt angår de registreredes personoplysninger.
For at kunne opfylde aftaler med de registrerede og for at imødekomme gæsters og kunders behov deler Radisson Blu Limfjord Hotel udvalgte personoplysninger med eksterne leverandører såsom restauranter, hoteller mv. Dette sker enten ved overbooking eller f.eks. på gæstens anmodning om booking af en restaurant.
Radisson Blu Limfjord Hotel deler og videregiver endvidere de registreredes personoplysninger internt i Radisson Hotel Group, herunder til søstervirksomheder. Formålet med denne deling er at give gæsten/kunden den bedste betjening og service, uanset hvilket hotel eller hvilken afdeling i Radisson Hotel Group gæsten/kunden benytter sig af.
Radisson Blu Limfjord Hotel er i nogle tilfælde lovmæssigt forpligtet til at videregive personoplysninger eller forpligtet hertil som følge af en afgørelse fra en offentlig myndighed.
Radisson Blu Limfjord Hotel sletter dine personoplysninger, når den lovmæssige forpligtelse ophører, eller når formålet med at indsamle og behandle oplysningerne ikke længere er til stede. Som hovedregel gemmes finansielle data i 5 år og øvrige data i 2 år fra sidste besøg.
Billeder
Der optages video eller tages billeder (stemningsbilleder) i forbindelse med events, som afholdes af Radisson Blu Limfjord Hotel. Video og billeder kan blive vist på hotellets hjemmeside samt på virksomhedens sociale medier. Video og billeder bruges til markedsføring af lignende arrangementer. Fremgår personer på billeder og video, indhentes der altid samtykke fra deltagerne.
Hvis du ansøger om en stilling hos Radisson Blu Limfjord Hotel
Når du søger en stilling hos Radisson Blu Limfjord Hotel, behandles de oplysninger, som du har afgivet i forbindelse med din ansøgning. Det vil typisk dreje sig om almene personoplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, oplysninger om uddannelsesmæssig baggrund samt oplysninger om nuværende og tidligere beskæftigelse.
I forbindelse med en rekrutteringsproces kan Radisson Blu Limfjord Hotel bede om kopi af straffeattest og/eller indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere. Til begge formål indhentes samtykke fra ansøgeren.
Radisson Blu Limfjord Hotel bruger oplysningerne til at vurdere, om hotellet ønsker at tilbyde dig ansættelse, samt til at kommunikere med dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Det er alene relevante ledere, der med personlige passwords har adgang til dine oplysninger. Hvis du bliver ansat hos Radisson Blu Limfjord Hotel, gemmes dine oplysninger i overensstemmelse med Radisson Blu Limfjord Hotels persondatapolitik for medarbejdere.
Ansøgninger fra kandidater, der ikke ansættes, opbevares som hovedregel i 3 måneder efter afslaget er givet. Radisson Blu Limfjord Hotel indhenter samtykke fra ansøgeren til opbevaring af ansøgningen i længere tid end 3 måneder, hvis dette kunne være relevant. Radisson Blu Limfjord Hotel kan i visse tilfælde også videregive dine personoplysninger, hvis det er påkrævet ifølge loven, en domstolsafgørelse eller gældende lovgivning.
Håndtering af uopfordrede ansøgninger
Når du sender en uopfordret ansøgning til Radisson Blu Limfjord Hotel, modtager du som standard et autosvar, der bekræfter modtagelsen af din ansøgning. Vi behandler de personoplysninger, du har indsendt, i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder GDPR.
Hvis din ansøgning ikke vurderes relevant for aktuelle eller fremtidige jobmuligheder hos os, vil dine oplysninger blive slettet med det samme. Du vil kun blive kontaktet direkte, hvis vi vurderer, at din ansøgning er relevant og interessant i forhold til en mulig stilling.
De oplysninger, du indsender, anvendes udelukkende til at vurdere dine kvalifikationer i forhold til potentielle jobmuligheder. Behandlingen sker på baggrund af din interesse i en ansættelse hos os og vores legitime interesse i at rekruttere kvalificerede medarbejdere.
Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjeparter uden dit samtykke.
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som Radisson Blu Limfjord Hotel behandler om dig, enten i forbindelse med opdatering af dine oplysninger eller fordi du ønsker, at Radisson Blu Limfjord Hotel sletter dine oplysninger, kan du henvende dig til hotellet via e-mail: reservations.limfjord@radissonblu.com
Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for yderligere behandling.
9. Klage
Klage over Radisson Blu Limfjord Hotels behandling af personoplysninger kan ske til Datatilsynet.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
Telefon: 33 19 32 00
Mail: dt@datatilsynet.dk
10. Opdatering
Dette dokument vil løbende blive opdateret. Seneste opdatering juni 2026.